Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


Gensyn på dk4: Fest for Bournonville 2005

Kan Bournonvilles balletter overleve på et fremtidigt balletrepertoire?

Dette store spørgsmål blev allerede stillet i juni måned 2005, hvor den gamle balletmesters 200 års fødselsdag blev markeret af Den Kongelige Danske Ballet ved en storstilet festival, der bl.a. kom til at stå i registreringens tegn. Anmeldere og balletelskere kom i den forbindelse til København i stort antal, og i de store internationale og danske aviser blev det særlige, danske balletsprog prist i høje toner. Men – for der var også et ”men”. Kan balletternes historier stadig forstås af publikum?

Fra 1.-9. juni i år afholder Den Kongelige Ballet en bredere funderet balletfestival, hvor også Bournonville er på plakaten. Her er det dog ikke som i 2005 alle de mange Bournonville-balletter, der opføres i deres helhed bortset fra ”Napoli” i Nikolai Hübbes moderniserede version med en helt ny 2. akt. Balletterne er simpelthen ikke længere på det faste repertoire, så man må se langt efter ”Fjernt fra Danmark”, ”Livjægere fra Amager”, ”Konservatoriet”, ”La Ventana”, Kermessen i Brügge”, ”Abdallah” og ”Sylfiden”.

Her mere end 12 år efter Bournonville-festivalen giver dk4 imidlertid seerne et gensyn med de 14 programmer, som Frantz Howitz tilrettelagde om balletterne. Hver ballet har fået et program med et kort handlingsreferat samt interview med dansere, instruktører og Bournonville-eksperter deriblandt ”Dr. Dans”, Erik Aschengreen. Især sidstnævnte pointerer, at vores fælles referencerammer i dag er helt anderledes end dengang, balletterne blev skabt. I en ballet som ”Fjernt fra Danmark” spiller nationalhymnen ”Vift stolt på Kodans Bølge” fx en rolle for forståelsen af handlingen. Den sang kendte alle i teatret i 1800-årene, men i dag er den ikke længere en del af vores fælles referencerammer, og hvordan vil publikum i dag tage imod en ”negerdans”, der er en kliche på, hvordan man i slutningen af 1800-årene opfattede to afroamerikanske tjenere?

Også en ballet som ”Livjægere på Amager” er delvist uforståelig, for hvem i dag kender til løjtnant, musiker, skuespiller og notorisk kvindeforfører Edouard Du Puy, der er ballettens hovedperson??
Hvis mange af historierne i Bournonvilles balletter ikke holder i forhold til et nutidigt publikum, gør hans trinsprog det til gengæld. Det er det, der gør danske dansere så stærke. Det er også træningen i at kunne fortælle en historie, der gennem tiderne har givet dansk ballet en særlig styrke, når det gælder historieballetterne. Det er én af grundene til, at fx Neumeiers balletter passer så godt ind i den danske ballettradition, selvom hans koreografiske sprog er meget anderledes end Bournonvilles.

Den Internationale Bournonville-festival i 2005 var en kæmpe international begivenhed. Det år brillerede solodanser Thomas Lund i en lang række partier, der gav ham titlen af ”Årets danser” internationalt set, men også stjerner som Gudrun Bøjesen og Caroline Cavallo funklede om kap med alle deres kammerater i Den Kgl. Ballet.

Nu kan du genopleve lidt af festen i 2005 og selv fundere over det store spørgsmål: Kan Bournonvilles balletter overleve i fremtidens repertoire, og hvis svaret er ”ja”, hvordan kan de så overleve?
De 14 små programmer om August Bournonville, hans balletter og trinsprog sendes delt op over tre tirsdag aftner fra den 15. maj kl. 22.25 og gentages efterfølgende lørdag eftermiddag.

”Gensyn på dk4” giver mulighed for at se, eller gense, skatte fra dk4’s tv-arkiv. Udsendelsernes tekniske kvalitet er af ældre dato.

fest for_Borunonville_2_EA_lillefest for_Borunonville_3_lille

Annonce

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.