KYLLINGEFRIKADELLER MED GRØNNE BØNNER
12 stk.
Frikadeller kan med fordel laves af andet end kalve- og svinekød. Det er oplagt at tilsætte masser af grønt for at nå de anbefalede mængder og samtidig spare på kødet.
Ingredienser
½ dl minimælk
2 spsk. rasp
1 lille løg
75 g grønne bønner, frost eller friske
400 g kyllingefars
2 hele æg
1 lille bundt persille
Salt og peber
Sådan gør du
1) Mælk og rasp kommes i en røreskål og står i et par minutter til mælk er
absorberet af raspen
2) Pil og hak løg fint
3) Bønner gives et kort opkog eller overhældes med kogende vand i en sigte
4) Skær bønner i små stykker
5) Tilsæt fars og æg til raspen og rør godt sammen
6) Skyl og hak persille fint
7) Tilsæt resten af ingredienserne til farsen (løg, bønner, persille og sal/peber)
og rør farsen godt igennem
8) Lad evt. farsen hvile 30 minutter inden frikadeller steges i lidt olivenolie
9) Steges på begge sider ved middel varme til de er gyldne og gennemstegte
10) Anvendes som pålæg, som mellemmåltid eller serveres til aften med tilbehør
af kogte kartofler og flere grønne bønner
Tip til opskriften
Grønne bønner kan erstattes af spinat eller revet gulerod.
Opskriften er hentet fra bogen “10 kostård, 10 familier” af Stine Junge Albrechtsen