Annonce
Programomtaler
Thomas Andresen er borgmester i Aabenraa, og han føler sig absolut som dansker, men han lægger heller ikke skjul på, at der er betydningsfulde, tyske spor i hans familie.
EU er til debat - mere en nogensinde. EU er i opløsning. EU har spillet fallit. Der er mere brug for EU og det europæiske samarbejde end nogen sinde før. Meningerne om EU er mange, og til maj 2019 er der valg til Europa-Parlamentet.
Her skal vi tilbage til 2011, hvor jord fra Københavns undergrund fortæller historie.
Arkæologien Rundt giver dk4´s seere de nyeste forskningsresultater efter endt udgravning i forbindelse med anlæggelsen af Cityringen i København Metro.
Der er gået seks år, siden dk4´s Frantz Howitz senest besøgte Københavns Museums udgravninger på Rådhuspladsen, Gammel Strand og Kongens Nytorv i forbindelse med, at København METRO Cityring skulle i gang deres store anlæggelsesarbejde. Siden 2012 er der gjort mange fund, der fortæller nyt om Københavns udviklingshistorie, og endelig har Københavns Museum fået nye udstillingslokaler, som Arkæologien Rundt har fået lov til at besøge.
Den største overraskelse under udgravningerne på Rådhuspladsens nordvestlige hjørne var opdagelsen af en hidtil ukendt kirkegård. Ligeledes fandt arkæologerne fundamentsten til noget, der godt kunne tyde på en kirke, der er ældre end Sankt Clemens Kirke, som man før har troet var Københavns ældste kirke. Ca. 60 gravlagte individer blev udgravet på den nyopdagede kirkegård. Alle har de en snæver datering til første halvdel af 1000-årene, mens gravene på Sankt Clemens kirkegård daterer sig til midten af 1000-årene og helt frem til Reformationen, hvor kirke og kirkegård blev nedlagt. Den ene kirkegård ser med andre ord ud til at have afløst den anden, men hvad var det for mennesker, der i vikingetiden blev lagt til hvile på den nyopdagede kirkegård?
Til ære for Arkæologien Rundt blev et af de ældste skeletter lagt op på et bord, hvor dk4´s seere kommer helt tæt på de jordiske rester efter en mand i 40’erne. ”De gravlagte på den ældste kirkegård ser ud til at være højere og i bedre fysisk form end de, der blev begravet på Sankt Clemens kirkegård” fortæller museumsinspektør Stine Damsbo Winther fra Københavns Museum, men hvem de var, kan man kun gisne om. Var der tale om tilrejsende, en overklasse eller måske de, der var med til at etablere byen? Endnu er der ikke foretaget analyser af knogler og tænder for at få nogle mere konkrete svar på spørgsmålet, men forskellen mellem skeletterne fra den nyfundne og ældste kirkegård og de, der er undersøgt fra Sankt Clemens kirkegård, er bemærkelsesværdig.
På Kongens Nytorv var det en overraskelse at finde spor efter den ældste Østerport ind til byen og konstatere, at den var samtidig med den tidligste befæstning ”Byens planker” fra begyndelsen af 1200-årene. Før regnede arkæologerne med, at den ældste befæstning lå ved den nuværende rådhusplads, men den teori har de nyeste udgravninger tilbagevist. Også der, hvor Krinsen har ligget siden 1700-årene, har der været beboelsesmæssige aktiviteter. Det var arkæologerne ikke klar over, indtil de fik mulighed for en udgravning.
Undervejs i programmet, bliver der tid til mange finurligheder, der fortæller om livet i København. Bl.a. viser museumsinspektør Jane Jark Jensen det stokkehåndtag med vikingetidsornamentik, som dk4's Frantz Howitz allerede viste i sit allerførste arkæologiprogram for dk4 i april måned 1996. Allerede dengang var man klar over, at København er betydeligt ældre end fra år 1167, hvor biskop Absalon anlagde sin borg på det nuværende Slotsholmen lige over for Gammel Strand.
Også Gammel Strand er der nyt om. Det kan fx ikke tilbagevises, at havnen allerede var i funktion helt tilbage i 1167. Endelig er det bevist, at der ikke kun var tale om en fiskerihavn. Gammel Strand var op gennem middelalderen byens vigtigste havn. Arkæologerne har bl.a. kunnet følge havnens udvikling, fordi bolværkerne jævnligt er blevet fornyet og efterhånden rykket længere og længere frem i sejlrenden mellem byen og Slotsholmen. For at fylde hullerne mellem de gamle og de nye bolværker ud, har man benyttet byens affald, hvor der er gjort mange sjove fund. Især et geværhylster, der kunne monteres på en saddel, er et sjovt fund. ”Da det blev løftet op fra udgravningen, troede jeg først, det var et træben” fortæller museumsinspektør Camilla Haarby Hansen grinende til Frantz Howitz, men helt så eventyrligt var fundet desværre ikke.
De fugtige jordlag under København giver de allerbedste bevaringsforhold for organiske materialer såsom læder og tekstiler. Bl.a. er der på Rådhuspladsen fundet ca. 300 lædersko, der fortæller om skomoden i den franske Ludvig den 14.s tid. Her var det højeste mode at også herrerne gik på høje, røde hæle! De nye fund af sko fortæller, at den mode tog københavnerne hurtigt til sig for at ligne adelen i Frankrig.
De mange nyfundne genstande fra Københavns Museums mange udgravninger de seneste 25 år kalder på en ny udstilling, men det bliver ikke på Vesterbro. Museet har nemlig fået et nyt domicil. Valget er faldet på Overformynderiets gamle hus på Stormgade 18. Det er et fint gammelt hus, hvor alle rum er smukt udsmykket i skønvirkestil, og alt emmer af københavnerhistorie.
”Et af rummene helliges husets historie”, fortæller projektleder Vivi Lena Andersen, der løfter sløret for de kommende planer. Københavns historie skal ikke længere formidles som temaer, men atter engang som en kontinuerligt fortælling lige fra den ældste oldtid og op til i dag. ”Det har publikum længe savnet, og hvis Københavns Museum ikke giver den historie, hvem skulle så” spørger Vivi Lena Andersen.
Den nye opstilling af Københavns kontinuerlige historie åbner på Stormgade 18 i sensommeren eller efteråret 2019 i helt nyrestaurerede lokaler, hvor det gamle Overformynderi kommer til at fremstå som en ”udstillingsgenstand i sig selv”.
Der er gået seks år, siden dk4´s Frantz Howitz senest besøgte Københavns Museums udgravninger på Rådhuspladsen, Gammel Strand og Kongens Nytorv i forbindelse med, at København METRO Cityring skulle i gang deres store anlæggelsesarbejde. Siden 2012 er der gjort mange fund, der fortæller nyt om Københavns udviklingshistorie, og endelig har Københavns Museum fået nye udstillingslokaler, som Arkæologien Rundt har fået lov til at besøge. Den største overraskelse under udgravningerne på Rådhuspladsens nordvestlige hjørne var opdagelsen af en hidtil ukendt kirkegård. Ligeledes fandt arkæologerne fundamentsten til noget, der godt kunne tyde på en kirke, der er ældre end Sankt Clemens Kirke, som man før har troet var Københavns ældste kirke. Ca. 60 gravlagte individer blev udgravet på den nyopdagede kirkegård. Alle har de en snæver datering til første halvdel af 1000-årene, mens gravene på Sankt Clemens kirkegård daterer sig til midten af 1000-årene og helt frem til Reformationen, hvor kirke og kirkegård blev nedlagt. Den ene kirkegård ser med andre ord ud til at have afløst den anden, men hvad var det for mennesker, der i vikingetiden blev lagt til hvile på den nyopdagede kirkegård?
Til ære for Arkæologien Rundt blev et af de ældste skeletter lagt op på et bord, hvor dk4´s seere kommer helt tæt på de jordiske rester efter en mand i 40’erne. ”De gravlagte på den ældste kirkegård ser ud til at være højere og i bedre fysisk form end de, der blev begravet på Sankt Clemens kirkegård” fortæller museumsinspektør Stine Damsbo Winther fra Københavns Museum, men hvem de var, kan man kun gisne om. Var der tale om tilrejsende, en overklasse eller måske de, der var med til at etablere byen? Endnu er der ikke foretaget analyser af knogler og tænder for at få nogle mere konkrete svar på spørgsmålet, men forskellen mellem skeletterne fra den nyfundne og ældste kirkegård og de, der er undersøgt fra Sankt Clemens kirkegård, er bemærkelsesværdig. På Kongens Nytorv var det en overraskelse at finde spor efter den ældste Østerport ind til byen og konstatere, at den var samtidig med den tidligste befæstning ”Byens planker” fra begyndelsen af 1200-årene. Før regnede arkæologerne med, at den ældste befæstning lå ved den nuværende rådhusplads, men den teori har de nyeste udgravninger tilbagevist. Også der, hvor Krinsen har ligget siden 1700-årene, har der været beboelsesmæssige aktiviteter. Det var arkæologerne ikke klar over, indtil de fik mulighed for en udgravning.
Undervejs i programmet, bliver der tid til mange finurligheder, der fortæller om livet i København. Bl.a. viser museumsinspektør Jane Jark Jensen det stokkehåndtag med vikingetidsornamentik, som dk4's Frantz Howitz allerede viste i sit allerførste arkæologiprogram for dk4 i april måned 1996. Allerede dengang var man klar over, at København er betydeligt ældre end fra år 1167, hvor biskop Absalon anlagde sin borg på det nuværende Slotsholmen lige over for Gammel Strand. Også Gammel Strand er der nyt om. Det kan fx ikke tilbagevises, at havnen allerede var i funktion helt tilbage i 1167. Endelig er det bevist, at der ikke kun var tale om en fiskerihavn. Gammel Strand var op gennem middelalderen byens vigtigste havn. Arkæologerne har bl.a. kunnet følge havnens udvikling, fordi bolværkerne jævnligt er blevet fornyet og efterhånden rykket længere og længere frem i sejlrenden mellem byen og Slotsholmen. For at fylde hullerne mellem de gamle og de nye bolværker ud, har man benyttet byens affald, hvor der er gjort mange sjove fund. Især et geværhylster, der kunne monteres på en saddel, er et sjovt fund. ”Da det blev løftet op fra udgravningen, troede jeg først, det var et træben” fortæller museumsinspektør Camilla Haarby Hansen grinende til Frantz Howitz, men helt så eventyrligt var fundet desværre ikke. De fugtige jordlag under København giver de allerbedste bevaringsforhold for organiske materialer såsom læder og tekstiler. Bl.a. er der på Rådhuspladsen fundet ca. 300 lædersko, der fortæller om skomoden i den franske Ludvig den 14.s tid. Her var det højeste mode at også herrerne gik på høje, røde hæle! De nye fund af sko fortæller, at den mode tog københavnerne hurtigt til sig for at ligne adelen i Frankrig. De mange nyfundne genstande fra Københavns Museums mange udgravninger de seneste 25 år kalder på en ny udstilling, men det bliver ikke på Vesterbro. Museet har nemlig fået et nyt domicil. Valget er faldet på Overformynderiets gamle hus på Stormgade 18. Det er et fint gammelt hus, hvor alle rum er smukt udsmykket i skønvirkestil, og alt emmer af københavnerhistorie.
”Et af rummene helliges husets historie”, fortæller projektleder Vivi Lena Andersen, der løfter sløret for de kommende planer. Københavns historie skal ikke længere formidles som temaer, men atter engang som en kontinuerligt fortælling lige fra den ældste oldtid og op til i dag. ”Det har publikum længe savnet, og hvis Københavns Museum ikke giver den historie, hvem skulle så” spørger Vivi Lena Andersen.
Den nye opstilling af Københavns kontinuerlige historie åbner på Stormgade 18 i sensommeren eller efteråret 2019 i helt nyrestaurerede lokaler, hvor det gamle Overformynderi kommer til at fremstå som en ”udstillingsgenstand i sig selv”.
Arkæologien Rundt giver dk4´s seere de nyeste forskningsresultater efter endt udgravning i forbindelse med anlæggelsen af Cityringen i København Metro.
Der er gået seks år, siden dk4´s Frantz Howitz senest besøgte Københavns Museums udgravninger på Rådhuspladsen, Gammel Strand og Kongens Nytorv i forbindelse med, at København METRO Cityring skulle i gang deres store anlæggelsesarbejde. Siden 2012 er der gjort mange fund, der fortæller nyt om Københavns udviklingshistorie, og endelig har Københavns Museum fået nye udstillingslokaler, som Arkæologien Rundt har fået lov til at besøge.
Den største overraskelse under udgravningerne på Rådhuspladsens nordvestlige hjørne var opdagelsen af en hidtil ukendt kirkegård. Ligeledes fandt arkæologerne fundamentsten til noget, der godt kunne tyde på en kirke, der er ældre end Sankt Clemens Kirke, som man før har troet var Københavns ældste kirke. Ca. 60 gravlagte individer blev udgravet på den nyopdagede kirkegård. Alle har de en snæver datering til første halvdel af 1000-årene, mens gravene på Sankt Clemens kirkegård daterer sig til midten af 1000-årene og helt frem til Reformationen, hvor kirke og kirkegård blev nedlagt. Den ene kirkegård ser med andre ord ud til at have afløst den anden, men hvad var det for mennesker, der i vikingetiden blev lagt til hvile på den nyopdagede kirkegård?
Til ære for Arkæologien Rundt blev et af de ældste skeletter lagt op på et bord, hvor dk4´s seere kommer helt tæt på de jordiske rester efter en mand i 40’erne. ”De gravlagte på den ældste kirkegård ser ud til at være højere og i bedre fysisk form end de, der blev begravet på Sankt Clemens kirkegård” fortæller museumsinspektør Stine Damsbo Winther fra Københavns Museum, men hvem de var, kan man kun gisne om. Var der tale om tilrejsende, en overklasse eller måske de, der var med til at etablere byen? Endnu er der ikke foretaget analyser af knogler og tænder for at få nogle mere konkrete svar på spørgsmålet, men forskellen mellem skeletterne fra den nyfundne og ældste kirkegård og de, der er undersøgt fra Sankt Clemens kirkegård, er bemærkelsesværdig.
På Kongens Nytorv var det en overraskelse at finde spor efter den ældste Østerport ind til byen og konstatere, at den var samtidig med den tidligste befæstning ”Byens planker” fra begyndelsen af 1200-årene. Før regnede arkæologerne med, at den ældste befæstning lå ved den nuværende rådhusplads, men den teori har de nyeste udgravninger tilbagevist. Også der, hvor Krinsen har ligget siden 1700-årene, har der været beboelsesmæssige aktiviteter. Det var arkæologerne ikke klar over, indtil de fik mulighed for en udgravning.
Undervejs i programmet, bliver der tid til mange finurligheder, der fortæller om livet i København. Bl.a. viser museumsinspektør Jane Jark Jensen det stokkehåndtag med vikingetidsornamentik, som dk4's Frantz Howitz allerede viste i sit allerførste arkæologiprogram for dk4 i april måned 1996. Allerede dengang var man klar over, at København er betydeligt ældre end fra år 1167, hvor biskop Absalon anlagde sin borg på det nuværende Slotsholmen lige over for Gammel Strand.
Også Gammel Strand er der nyt om. Det kan fx ikke tilbagevises, at havnen allerede var i funktion helt tilbage i 1167. Endelig er det bevist, at der ikke kun var tale om en fiskerihavn. Gammel Strand var op gennem middelalderen byens vigtigste havn. Arkæologerne har bl.a. kunnet følge havnens udvikling, fordi bolværkerne jævnligt er blevet fornyet og efterhånden rykket længere og længere frem i sejlrenden mellem byen og Slotsholmen. For at fylde hullerne mellem de gamle og de nye bolværker ud, har man benyttet byens affald, hvor der er gjort mange sjove fund. Især et geværhylster, der kunne monteres på en saddel, er et sjovt fund. ”Da det blev løftet op fra udgravningen, troede jeg først, det var et træben” fortæller museumsinspektør Camilla Haarby Hansen grinende til Frantz Howitz, men helt så eventyrligt var fundet desværre ikke.
De fugtige jordlag under København giver de allerbedste bevaringsforhold for organiske materialer såsom læder og tekstiler. Bl.a. er der på Rådhuspladsen fundet ca. 300 lædersko, der fortæller om skomoden i den franske Ludvig den 14.s tid. Her var det højeste mode at også herrerne gik på høje, røde hæle! De nye fund af sko fortæller, at den mode tog københavnerne hurtigt til sig for at ligne adelen i Frankrig.
De mange nyfundne genstande fra Københavns Museums mange udgravninger de seneste 25 år kalder på en ny udstilling, men det bliver ikke på Vesterbro. Museet har nemlig fået et nyt domicil. Valget er faldet på Overformynderiets gamle hus på Stormgade 18. Det er et fint gammelt hus, hvor alle rum er smukt udsmykket i skønvirkestil, og alt emmer af københavnerhistorie.
”Et af rummene helliges husets historie”, fortæller projektleder Vivi Lena Andersen, der løfter sløret for de kommende planer. Københavns historie skal ikke længere formidles som temaer, men atter engang som en kontinuerligt fortælling lige fra den ældste oldtid og op til i dag. ”Det har publikum længe savnet, og hvis Københavns Museum ikke giver den historie, hvem skulle så” spørger Vivi Lena Andersen.
Den nye opstilling af Københavns kontinuerlige historie åbner på Stormgade 18 i sensommeren eller efteråret 2019 i helt nyrestaurerede lokaler, hvor det gamle Overformynderi kommer til at fremstå som en ”udstillingsgenstand i sig selv”.
Der er gået seks år, siden dk4´s Frantz Howitz senest besøgte Københavns Museums udgravninger på Rådhuspladsen, Gammel Strand og Kongens Nytorv i forbindelse med, at København METRO Cityring skulle i gang deres store anlæggelsesarbejde. Siden 2012 er der gjort mange fund, der fortæller nyt om Københavns udviklingshistorie, og endelig har Københavns Museum fået nye udstillingslokaler, som Arkæologien Rundt har fået lov til at besøge. Den største overraskelse under udgravningerne på Rådhuspladsens nordvestlige hjørne var opdagelsen af en hidtil ukendt kirkegård. Ligeledes fandt arkæologerne fundamentsten til noget, der godt kunne tyde på en kirke, der er ældre end Sankt Clemens Kirke, som man før har troet var Københavns ældste kirke. Ca. 60 gravlagte individer blev udgravet på den nyopdagede kirkegård. Alle har de en snæver datering til første halvdel af 1000-årene, mens gravene på Sankt Clemens kirkegård daterer sig til midten af 1000-årene og helt frem til Reformationen, hvor kirke og kirkegård blev nedlagt. Den ene kirkegård ser med andre ord ud til at have afløst den anden, men hvad var det for mennesker, der i vikingetiden blev lagt til hvile på den nyopdagede kirkegård?
Til ære for Arkæologien Rundt blev et af de ældste skeletter lagt op på et bord, hvor dk4´s seere kommer helt tæt på de jordiske rester efter en mand i 40’erne. ”De gravlagte på den ældste kirkegård ser ud til at være højere og i bedre fysisk form end de, der blev begravet på Sankt Clemens kirkegård” fortæller museumsinspektør Stine Damsbo Winther fra Københavns Museum, men hvem de var, kan man kun gisne om. Var der tale om tilrejsende, en overklasse eller måske de, der var med til at etablere byen? Endnu er der ikke foretaget analyser af knogler og tænder for at få nogle mere konkrete svar på spørgsmålet, men forskellen mellem skeletterne fra den nyfundne og ældste kirkegård og de, der er undersøgt fra Sankt Clemens kirkegård, er bemærkelsesværdig. På Kongens Nytorv var det en overraskelse at finde spor efter den ældste Østerport ind til byen og konstatere, at den var samtidig med den tidligste befæstning ”Byens planker” fra begyndelsen af 1200-årene. Før regnede arkæologerne med, at den ældste befæstning lå ved den nuværende rådhusplads, men den teori har de nyeste udgravninger tilbagevist. Også der, hvor Krinsen har ligget siden 1700-årene, har der været beboelsesmæssige aktiviteter. Det var arkæologerne ikke klar over, indtil de fik mulighed for en udgravning.
Undervejs i programmet, bliver der tid til mange finurligheder, der fortæller om livet i København. Bl.a. viser museumsinspektør Jane Jark Jensen det stokkehåndtag med vikingetidsornamentik, som dk4's Frantz Howitz allerede viste i sit allerførste arkæologiprogram for dk4 i april måned 1996. Allerede dengang var man klar over, at København er betydeligt ældre end fra år 1167, hvor biskop Absalon anlagde sin borg på det nuværende Slotsholmen lige over for Gammel Strand. Også Gammel Strand er der nyt om. Det kan fx ikke tilbagevises, at havnen allerede var i funktion helt tilbage i 1167. Endelig er det bevist, at der ikke kun var tale om en fiskerihavn. Gammel Strand var op gennem middelalderen byens vigtigste havn. Arkæologerne har bl.a. kunnet følge havnens udvikling, fordi bolværkerne jævnligt er blevet fornyet og efterhånden rykket længere og længere frem i sejlrenden mellem byen og Slotsholmen. For at fylde hullerne mellem de gamle og de nye bolværker ud, har man benyttet byens affald, hvor der er gjort mange sjove fund. Især et geværhylster, der kunne monteres på en saddel, er et sjovt fund. ”Da det blev løftet op fra udgravningen, troede jeg først, det var et træben” fortæller museumsinspektør Camilla Haarby Hansen grinende til Frantz Howitz, men helt så eventyrligt var fundet desværre ikke. De fugtige jordlag under København giver de allerbedste bevaringsforhold for organiske materialer såsom læder og tekstiler. Bl.a. er der på Rådhuspladsen fundet ca. 300 lædersko, der fortæller om skomoden i den franske Ludvig den 14.s tid. Her var det højeste mode at også herrerne gik på høje, røde hæle! De nye fund af sko fortæller, at den mode tog københavnerne hurtigt til sig for at ligne adelen i Frankrig. De mange nyfundne genstande fra Københavns Museums mange udgravninger de seneste 25 år kalder på en ny udstilling, men det bliver ikke på Vesterbro. Museet har nemlig fået et nyt domicil. Valget er faldet på Overformynderiets gamle hus på Stormgade 18. Det er et fint gammelt hus, hvor alle rum er smukt udsmykket i skønvirkestil, og alt emmer af københavnerhistorie.
”Et af rummene helliges husets historie”, fortæller projektleder Vivi Lena Andersen, der løfter sløret for de kommende planer. Københavns historie skal ikke længere formidles som temaer, men atter engang som en kontinuerligt fortælling lige fra den ældste oldtid og op til i dag. ”Det har publikum længe savnet, og hvis Københavns Museum ikke giver den historie, hvem skulle så” spørger Vivi Lena Andersen.
Den nye opstilling af Københavns kontinuerlige historie åbner på Stormgade 18 i sensommeren eller efteråret 2019 i helt nyrestaurerede lokaler, hvor det gamle Overformynderi kommer til at fremstå som en ”udstillingsgenstand i sig selv”.
Vesth-Huset er et spillested i Sorø som er etableret af sangeren, sangskriveren og troubadouren Peter Vesth.
Vesth-Huset er et spillested i Sorø som er etableret af sangeren, sangskriveren og troubadouren Peter Vesth.
I dk4’s serie om Ministrene fra Borgen, hvor vi på skift har alle regeringens 22 ministre i studiet, er turen kommet til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, der blandt andet skal gøre rede for trusselsbilledet mod Danmark, som Forsvarets Efterretningstjeneste netop har offentliggjort.
I dk4’s serie om Ministrene fra Borgen, hvor vi på skift har alle regeringens 22 ministre i studiet, er turen kommet til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, der blandt andet skal gøre rede for trusselsbilledet mod Danmark, som Forsvarets Efterretningstjeneste netop har offentliggjort.
I mange år har makkerparret Holtsø & Wittrock haft et musikalsk makkerskab. ”At møde en musikalsk partner, hvor kombinationen går op i en højere enhed, sker så sjældent i musikken. Så Wittrock og jeg holder ved”, konstaterer Holtsø.
