Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


Opskrifter Det ægte Italien - Livorno: Bomboloni & Ponce alla livornese


BOMBOLONI - FRITEREDE KAGER MED KONDITORCREME


• Lav konditorcremen ved at følge denne opskrift:
   - Pisk æggeblommer og sukker hvidt i en gryde, tilsæt under fortsat piskning
     melet lidt efter lidt
   - Mælken koges op med citronskal og vanilje, tages af varmen. Citronskal fjernes
   - Hæld under piskning lidt efter lidt mælken over æggeblandingen og lad det
     hele småkoge under fortsat piskning/omrøring i 2-3 minutter
   - Køl ned med et stykke film over cremen
• Start herefter med at arbejde melet, sukkeret, smøret, citronskræl, salt og det
   opløste gær sammen til en slags brøddej. Brug gerne en dej maskine.
• Form dejen til en stor bold og lad den hvile i en skål, dækket med et viskestykke,
   i en times tid ved stue temperatur.
• Slå dejen ned og rul den ud på et bord let strøet med mel. Den skal være ca.
   1 cm høj. Brug en 5-7 cm stor udstikker eller glas til at trykke dejen ud i cirkler.
   Lad disse cirkler hæve tildækket og lunt i yderlige 40 minutter.
• Friter dem i 180 grader varmt friterings-egnet olie og vend Bomboloni´erne
   så snart de begynder at puffe. Friter dem til de er gyldne på begge sider.
   Tag dem op og læg dem et øjeblik på fedtsugende papir og vend dem så
   hurtigt i sukker.
• Prik et lille hul i kagerne med en lille spids kniv og ved hjælp af en sprøjtepose,
   sprøjtes en smule creme ind i Bomboloni´en og en lille klat på toppen
   som dekoration.


Bombo lilleIngredienser til konditorcreme:
2 æggeblommer
60 g sukker
10 g mel
250 ml sødmælk
Korn fra 1/2 vaniljestang
Citronskal fra 1/4 økologisk citron

Ingredienser til dejen:
300 g mel
50 g sukker
50 g blødgjort smør
20 g gær og 150-200 ml vand
Revet skal fra en citron
1 knivspids salt
Olie til fritering


PONCE ALLA LIVORNESE - LIVORNESISK KAFFEPUNCH

• Varm sukker og den karamelliserede rom op i en lille kasserolle eller, endnu
   bedre, med damperen fra en espressomaskine. Sukkeret skal opløses.
• Lav en ristretto (meget stærk espresso), ved at lade kaffen løbe langsomt
   igennem espressomaskinen eller at lave en espresso med mindre vand. Tilsæt
   til rom/sukker.
• Skær en lille trekant ud af en citronskive og tilsæt til drikken. Denne spises efter
   indtagelsen af punchen.
Brug et lille tykbundet shotglas for smagens skyld og fordi punchen skal være brandvarm.

ponce-300x200Ingredienser livornesisk kaffepunch
1 del ristretto
1 karamelliseret rom (Kan købes i Livornoegnen)
2 teskefulde sukker
1 lille trekant af en økologisk citronskive med skal



   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.