Det vil sige, at alle de andre dødssynder, fx hovmod eller misundelse er sekundære og komplekse følelser og følelser, man til en vis grad kan forholde sig til og styre. Helt sådan er det ikke med vreden – den kommer over en, som af sig selv.
Vrede kan både være en primær følelse, noget tillært og opstå som affekt.

Men under alle omstændigheder synes den almene opfattelse af vrede at være, at det gælder om at styre den og sig selv – det gælder om at lade fornuften og selvbeherskelsen tage råderetten.
Men er det altid hensigtsmæssigt? Skal fornuften og selvbeherskelsen altid stå over følelserne, særligt over følelsen vrede? Kunne vrede faktisk også ses som en dyd?
Det taler præst og Kierkegaard-kender Pia Søltoft med præst, sjælesørger og forfatter Preben Kok om i denne udgave af "Dyder og laster i dagens Danmark".