I forbindelse med Erik Moseholms bortgang har vi fundet det gamle "Musikalsk Talkshow" frem fra arkivet og genudsender det.
Fredag den 12. oktober – dagen for Kulturnatten – døde bassisten, komponisten, orkesterlederen, læreren, inspiratoren og meget mere Erik Moseholm efter et langt liv i jazzens tjeneste.
En eftermiddag i april måned 2003 var Erik Moseholm gæst i "Musikalsk Talkshow" sammen med vennen og kollegaen Arne Forchhammer og hustruen – skuespilleren Vigga Bro.
I programmet fortæller Moseholm om sit mangeårige virke. Arne Forchhammer og Vigga Bro supplerer og ind imellem spilles og synges der i studiet for det lille, intime publikum.