Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Lige nu
Gensyn på dk4

Årstidens bøger med Anne-Marie Mai - sommer

Anne-Marie Mai lægger ud med to familiehistorier, nemlig Niels Franks ”Det slutter her” – en dyster en af slagsen – og Amalie Laulund Trudsøs ”Kunstnerhjem”, med anderledes god stemning.

Vi præsenteres for Pernille Abd-El Dayems roman ”Softice”, om indbildning og vrangforestillinger, og Mai tager et kig på en bog fra 2023 i genren exofiktion, nemlig Bente Clods historie om en af verdenslitteraturens vigtigste digtere; Emily Dickinson.

De sidste bøger der præsenteres, er digtsamlingen ”Ubesvarede opkald” af Rolf Sparre Johansson, hvor talebeskeder bruges som figur i digtene, Jørgen Leths ”Linjer der bevæger sig”, baseret på Leths egne noter i håndskrevet form, og klassikeren ”Det Brændende landskab” – noveller af Henning Mortensen. Fra reolen med børnebøger, har Anne-Marie Mai fundet ”Koldt på toppen” af Hashim Babak Vikili, en bog hun flot sammenligner med en dansk folkekomedie.

Til sidst i programmet får vi selvfølgelig ”Anne-Marie Mais Top tre”.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.