Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Gensyn på dk4: Opera i din stue:

Se med, når private hjem i Berlin åbner dørene for en intim operakoncert, arrangeret af den danske mezzosopran Hetna Regitze Bruun. Der findes allerede tre store operahuse i Berlin alligevel er ”Home Opera” blevet en succes blandt berlinerne.

dk4 er taget til Berlin og følger tyskernes oplevelse af en professionel operakoncert sat i en uhøjtidelig ramme, hvor tilhørerne kommer tæt på sangerne. Sangene præsenteres af den danske konferencier Jacob Beck, der har et særligt talent for at servere dansk humor for et tysk publikum.

Repertoiret byder både på kendte klassikere fra især franske og italienske operaer fx Bellinis ”Romeo og Julie” - og fra Mozarts ”Don Juan” synges den mest berømte duet af alle: ”Forførelsesduetten”.

Tyskerne præsenteres også for danske Kai Normann Andersen, når aftenen rundes af med ”Den allersidste dans”.

I ensemblet medvirker den tyrkiske bariton Bora Balci, der er rejst fra Tyrkiet for at medvirke i ”Home Opera”. I programmet vises, hvordan Bora Balci kaster sig ud i at lære at synge på dansk til lejligheden.

Medvirkende i Home Opera ensemblet er:
Sopran Henriette Neess Borup
Mezzosopran Hetna Regitze Bruun
Bariton Bora Balci
Pianist Markus Syperek
Konferencier Jacob Beck


”Gensyn på dk4” giver mulighed for at se eller gense skatte fra dk4’s tv-arkiv. Selv om udsendelsernes tekniske kvalitet kan virke gammel, eller nu afdøde personer medvirker, kan der stadig være guld at hente.
Vi håber, I nyder ”Gensyn på dk4”.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.