Tirsdag den 25. juni var en stor dag for Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Det var dagen, hvor styrelsen kunne overdrage det nyrestaurerede Eremitageslot i Dyrehaven til Regentparret.

Tre år har det taget at få genskabt slottets indre, så det i dag tager sig ud, som dengang hofarkitekt Laurids de Thura opførte og indrettede det lille jagtslot for bygherren Christian d. 6. og hans dronning Sophie Magdalene i 1734-36.

Siden opførelsen har Eremitageslottet gennemgået mange forandringer og har været ved at forfalde helt. Imidlertid fik arkitekt Ferdinand Meldahl til opgave at gennemrestaurere slottets ydre og indre i 1880´erne og begyndelsen af 90´erne. Det fik nogle konsekvenser.

Udadtil genskabte Ferdinand Meldahl den bastion, der oprindeligt havde omgivet slottet. Den var sløjfet allerede i 1762. – Meldahl fik dog af økonomiske årsager kun lov til at opføre den vestlige del af bastionen. I dag har Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme imidlertid færdiggjort det, der var Meldahls ide, således at Eremitageslottet nu tager sig flot ud på sin ”præsenterbakke”.

Indvendigt restaurerede Ferdinand Meldahl rummene i datidens mere afdæmpede stil i stedet for de Thuras oprindelige farveholdning, hvor der på ægte barokvis var knald på farverne.

Nationalmuseets Bevarings-afdeling har forestået hele det restaureringsarbejde, der nu har ført Eremitageslottets indre tilbage til de Thura. Det har været en overraskende proces, der har bragt ny viden om den gamle hofarkitekt, men også om, hvordan det første Christiansborg har været indrettet. For den unge de Thura var Eremitageslottet nemlig en form for ”katalog” over de muligheder, han kunne præsentere kongeparret for i forbindelse med opførelsen af det nye kongeslot. Det er grunden til, at alle rum i Eremitageslottet er forskellige. Det første Christiansborg gik til ved en brand i februar 1794, men Eremitageslottet står endnu som en dokumentation af, hvordan det storslåede slot må have taget sig ud indvendigt.



Én af de helt store overraskelser under restaureringsprocessen har været de silketapeter, der nu beklæder tre af sidegemakkerne. At finde frem til deres oprindelige udseende, har været noget af et detektivarbejde. Gamle regninger på silker indført af Asiatisk Kompagni til Eremitageslottet og præcise inventarlister har givet et fingerpeg om tapeternes udseende. Da man på et sjællandsk gods fandt prøver på tre typer silker, der svarer til beskrivelserne i Eremitageslottets inventarlister, var konservatorerne ikke i tvivl. Dette måtte være en del af den leverance gennem Asiatisk Kompagni, hvor kongehuset har aftaget en del af silkerne. Der var tale om tre typer silker. I kongens kabinet var væggene beklædt med ensfarvet, mørkegrønt damask.

I dronningens to kabinetter var der henholdsvis hvid atlask og blå taft. Begge disse stoffer var bemalet med håndmalede blomster i Kina. – De nuværende silkestoffer er vævet i Indien, hvor ca. 100 m. silketapet er blevet hånddekoreret med forskellige blomstermotiver, så de i dag fremstår præcist som dengang, slottet blev taget i brug i 1736.

Det har kostet Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme ca. 19 millioner kr. at få slottet restaureret og bevaret for eftertiden. Heraf har Augustinus Fonden bidraget med de 10 millioner.

Fra 1. juli er der guidede ture til Eremitageslottets indre for små grupper på 20 gæster af gangen. Billetter skal bestilles gennem Styrelsen for Slotte og Kulturejendommes hjemmeside og koster 200 kr. pr. stk.

Man kan evt. også blot nøjes med at se programmet ”Eremitageslottet del 2 - tilbage til fortiden” på dk4, hvor Frantz Howitz har tilrettelagt et besøg på ca. 25 minutter.