I TimeOut tager dk4’s Katrine Orleman Thrane på jagt efter en fritidsaktivitet, som kan give et frirum i en travl og hektisk hverdag med arbejde, barn og familie.
I dette afsnit prøver Katrine danskernes foretrukne motionsform løb. De første motionsløbere kom frem i 60’erne og var dengang et særsyn på de danske gader og stræder. I dag kan man nærmest ikke gå en tur i skoven uden at støde på en motionsløber. Katrine har selv en idé om, at hun ikke kan løbe, og derfor har hun sat formanden for Aarhus 1900’s motionsudvalg, Jørgen Christophersen, stævne for at få en introduktion til, hvordan man som nybegynder kommer i gang med at løbe.