Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Tips og Tricks: La’ det gro - forår i haven


Surbundsplanter

De mest almindelige surbundsplanter er rododendron, azalea, bjergte, lyng, tyttebær, revling, blåbær.

Surbundsplanter skal plantes i spagnum. Spagnum er et meget tørt materiale og det er vigtigt at sørge for, at spagnummen er blevet godt fugtig, inden man planter sine surbundsplanter.

Et godt tip er at forberede surbundsbedet om efteråret, så spagnummen bliver rigtig godt gennemfugtet af regn og sne om vinteren og så først plante selve planterne i bedet om foråret. Derved kan man sparer en masse ressourcer til vanding.

Men man kan sagtens både anlægge selv bedet og plante på én gang, uanset tidspunkt på året, blot man huske at vande godt. Det letteste er at fylde vand i selve posen med spagnum og lade det stå og trække inden man fylder spagnummen i bedet.

Når man så har plantet sin planter, så skal man huske at vande grundigt især i den første tid efter plantning – ca. hver 14. dag. Og det er ekstra vigtigt, hvis foråret og sommeren bliver varm og tør. Det bedste tidspunkt at vande på er om morgen, inden solen bliver for stærk, så alt vandet ikke bare fordamper.

Planteforslag:
Plant gerne både rododendron, bjergte, tyttebær, revlinger og nogle forårs- og efterårslyng. Så er der nemlig både lidt i forskellige størrelser, højder og med forskellig blomstringstid. Det giver bedet et flot og harmonisk udseende og så er bedet smukt at se på det meste at året.

bjergte revling tyttebaer blaabaer
Bjergte Revling Tyttebær Blåbær









azealea azzealia2 azzealie3
Azalea Azalea Azalea











Rododendron Rododendron2 Rododendron3
Rododendron Rododendron Rododendron











lyng lyng hvid lyng3
Lyng Lyng Lyng











Det ser pænest ud, hvis man planter nogle stykker af samme slags sammen i grupper og helst et ulige antal, fx 3 eller 5 sammen i hver gruppe. Det giver bedet et mere harmonisk og roligt udseende.

Hvis man ønsker, at de lave planter, som fx revling, tyttebær, lyng eller blåbær, skal vokse sammen til et helt bunddække, hvor al jorden er dækket, så skal man plante ca. 6 pr. m². Så vil de dække jorden i løbet af et par år.

Forårslyngen skal man klippe tilbage efter afblomstring og efterårslyngen klipper man tilbage primo april. Klip ikke længere tilbage end, at der stadig er lidt grønt tilbage.

Rododendron-typer:
Der findes rigtig mange forskellige rododendron
De 4 mest almindelige hovedgrupper af rododendron er:

• Storbladet rododendron
• Yakushimanum
• Williamsianum
• Japansk Azalea

De 4 mest almindelige hovedgrupper af rododendron er:

Storbladet rododendron
storbladet rhododendron lilleDe storbladede rododendroner stammer fra talrige arter, hovedsageligt hjemmehørende i landene omkring Himalaya samt Nordamerika og Kaukasus. De har forholdsvis store blade og blomster med farver fra hvid over i rosa og rød-violet til gule nuancer.
De storbladede rododendroner er meget hurtigvoksende og kan blive meget store helt op til 2-5 meter. Det er derfor bedst at plante dem bagerst i bedet. De får store blomster, som blomstrer fra primo maj-juni. De trives bedst i sol/halvskygge.

Yakushimanum
rhododendron yakusianum lilleYakushimanum stammer fra krydsninger mellem den japanske rododendron Yakushimanum og andre vildarter og havehybrider. De vokser forholdsvis langsomt og udvikler sig i reglen til kompakte lave planter. Yakushimanum bliver typisk omkring 80-120 cm høj. De får rigtig mange blomster fra midt maj til primo juni. Generelt trives yakushimanum-hybriderne bedst i fuld sol og egner sig bedst lidt foran i bedet.

Williamsianum
rhododendron Williamsiunum lilleWilliamsianum hybrider er opstået gennem krydsninger af den kinesiske rhododendron williamsianum og forskellige havehybrider. Williamsianum bliver halvhøj ca. 100-150 cm høj, har rødligt, gyldent løv og får klokkeformede blomster. Blomstrer i april-maj og er dermed en tidlig gruppe rhododendron. Trives i halvskygge/skygge.

Rhododendron podet på Inkahro – en ny og forbedret rododendron
Man er begyndt at pode rododendron på en ny og forbedret grundstamme, som kaldes Inkarho. Ved at pode på denne grundstamme får man en plante, som vokser op til 1/3 hurtigere end de almindelige rododendroner. Planterne bliver både større og sundere og får derfor også en flottere blomstring. Rododendron podet på en Inkarho grundstamme er ikke så følsom over for en for høj pH-værdi og kan derfor reelt også plantes i almindelig havejord.

Japansk azalea
japansk azalea lilleJapansk azalea er delvist løvfældende, dvs. de taber en del af bladene. De bliver ikke så høje, og så får de rigtig mange blomster i maj måned. De elsker sol. Det er en god idé at klippe dem efter blomstring, så får man en flot, tæt busk.

Plantning af Rododendron
Hvis man planter rododendron i et surbundsbed, skal plantehullet være ca. 40 cm dybt. Rododendron må ikke plantes for dybt. Faktisk skal rodnettet næsten stå oven på jorden. Rododendronplanternes naturlige voksesteder er nemlig på høje, tørre steder, som fx klippefremspring. Diameteren plantehullet er derimod ikke vigtig, da hele bedet består af spagnum.

La det_gro_foraar_i_haven_tips_og_tricks_900x405










Ønsker man derimod at plante rododendron uden for et surbundsbed, bør man grave et plantehul, der er så stort som muligt, så planten står i mest muligt spagnum. Vi anbefaler et plantehul, der er ca. 80 l x 80 b x 40 h cm. Når man har plantet sin rododendron, så fylder man resten af hullet op med spagnum og træder jorden lidt til omkring klumpen.

Gødning
Rododendron skal gødes 2 x årligt hhv. primo april og omkring Sankt Hans, hvis de skal trives ordentligt. Gødning er helt afgørende for planternes vækst og har stor betydning for både mængden og størrelsen af blomsterne.


Stauder

staudebedStauder er flerårige planter, som visner ned om vinteren og skyder op igen helt nede fra jorden hvert forår. Stauder ser derfor lidt triste ud om foråret. Men man skal blot fjerne alle de gamle visne stængler og blomsterhoveder hvert forår, så vokser der hurtigt en ny og flot plante op.

Så når havesæsonen starter handler det i først omgang bare om at få ryddet op og fjernet alt det gamle og visne i staudebedet.
Nogle stauder er mere hårdføre end andre og hvis det har været en meget hård vinter, kan man risikere, at enkelte af stauderne dør, selvom de burde være flerårige. Det gælder fx den populære Kæmpe Verbena og eksotiske planter som artiskok.

Jo ældre planterne er, jo bedre har de typisk nået at tilpasse sig det danske klima, og jo bedre kan de klare den danske vinter.
Stauder er meget nemme at passe og kan både flyttes og deles, hvis man ønsker at rokere lidt rundt eller hvis planterne er blevet for store.

Klip dine stauder helt ned hvert forår.
Stauder skal klippes helt ned til jorden hvert forår. Normalt kan man allerede se de nye skud, som er på vej. Dem skal man endelig ikke klippe væk. Man klipper bare så langt ned, som man kan komme til uden at beskadige de nye skud, der er på vej op.

ViolfroestjerneStorkenaeb RozanneSommerfuglebusk






Russisk salvie Little SpireHosta ElegansArtiskok






Græsser og halvbuske
Mange vælger at plante græs og halvbuske (dvs. småbuske - fx russisk salvie og sommerfuglebuske) sammen med stauderne, fordi det ser rigtigt godt ud i staudebedet. Halvbuske klippes ned til ca.10 cm’s højde og græs klippes ned til ca. 5 cm’s højde Vær ikke bange for at gå drastisk til værks, hver eneste gren, der klippes tilbage danner 3-5 nye grene og planten bliver blot tættere og flottere efter en klipning.


Ideer til altanen – få et dejligt, frodigt uderum med masser af planter og blomster

altankasser lilleSelvom man måske ikke lige har en stor have, men derimod en altan med begrænset plads, så kan man sagtens skabe et dejligt, hyggeligt udemiljø med masser af planter og blomster. Krukker, altankasser, ampler med planter i er rigtig velegnede til at skabe miljø på altaner.
Man skal blot vælge nogle planter, der ikke fylder så meget, men har en stor, synlig effekt og som skaber meget atmosfære. Og her er både de farverige forårsblomster og sommerblomster rigtig velegnede.

Smukke farverige forårsblomster og sommerblomster
foraarsblomst4I det tidlige forår bør man vælge forårsblomster, som stedmoderblomster, hornvioler, lyng, påskeliljer osv., da de kan tåle let frost.

Når risikoen for nattefrost er overstået kan man plante sommerblomster. Sommerblomster har den store fordel, at de er meget blomsterrige og farverige og de blomstrer meget længe. Mange sommerblomster blomstrer flittigt helt indtil frosten sætter ind til efteråret.

Duftende, velsmagende krydderurter
krydderurter lilleKrydderurter er også rigtig velegnede på altaner. Både fordi de ser lækre ud, men også fordi de dufter dejligt og så smager det jo fantastisk med friske krydderurter i madlavningen. Og så fylder de heller ikke så meget, så dem kan man altid nemt finde plads til på en altan.
Plant fx de mest almindelige krydderurter som oregano, timian, rosmarin, purløg og persille. Så dækker man de fleste behov.
Men man kan også plante mere spændende krydderurter – alt efter smag og behag. Man kan fx plante kinesisk purløg, der både kommer meget tidligt, blomstrer med flotte blomster og smager dejligt.

Planteråd til dine krukkeplanter:
• Husk at plante i krukker med hul i bunden, så vandet kan løbe fra. Ellers rådner
   planterødderne.
• Et lille tip – læg evt. en engangsvaskeklud i bunden, så undgår du myrer
   i krukkerne.
• Læg et drænlæg af fx lecakugler eller potteskår på ca.3- 5 cm i bunden af
   din krukke.
• Brug altid ny, frisk pottemuld. Brug gerne pottemuld med TerraCottem,
   da det reducerer vandingsbehovet med 50 %.
• Husk at gøde hver gang du vander eller brug langtidsvirkende gødning,
   der frigives lidt efter lidt. Brug fx de langtidsvirkende gødningsbolsjer
   – beregn ca. et pr. plante.
• Og sidst men ikke mindst, husk at fjerne visne blomster løbende, så der
   hele tiden kan dannes nye, friske blomster hele tiden.

La det_gro_foraar_i_haven_paa_altan_lille

Roser – blomsternes dronning
Roser er utroligt smukke og går man helt tæt på den enkelte blomst, er hver blomst nærmest et helt lille kunstværk i sig selv. Roser kaldes ofte for blomsternes dronning og det er kun helt berettiget. Roser er utroligt imponerende med deres fantastiske farverige blomster, skønne dufte og ofte meget lange blomstring.

Hvilke roser skal man vælge?
The Generous_Gardener_Climbing_lilleDer findes hundredvis af sorter og mange forskellige arter, som har forskellige kendetegn, så det kan godt være lidt svært at vælge.
Men noget af det første man skal overveje er, hvad formålet er med at plante roser – hvilket behov skal de dække? Skal de fx bruges til at dække en pergola eller et hegn, så bør man vælge en slyngrose som kan blive flere meter høj.

Engelsk rose_lilleEller hvis man gerne vil plante roser lige ved sin terrasse, så vil det jo være dejligt, at finde nogle roser, der får mange blomster og som blomstrer længe. Det kunne fx være de smukke buketroser, der får mange blomster i små buketter eller de fantastiske engelske roser, som både får flotte, store, fyldte blomster, har skønne dufte, som blomstrer meget længe og tilmed fås i mange forskellige farver.

De engelske roser imponerer med store, fyldte blomster, skøn duft og en lang blomstringstid
For omkring 50 år siden begyndte David Austin at forælde roser som kombinerede de gamle historiske rosers fordel med den skønne duft og de store, fyldte blomster med de moderne rosers fordel med lang blomstring og store farveudvalg. Det blev starten på de skønne engelske roser, som kombinerer alle rosernes fordele, idet de både dufter dejligt, har en lang blomstring, har store fyldte blomster og findes i mange forskellige farver. Og i dag findes der mere end 200 forskellige engelske roser.

Hvordan skal roserne plantes?
Roser trives bedst på en solrig plads med lys og luft. Roser skal plantes i 2/3 del almindelig havejord og 1/3 rosenjord eller plantestarter. Roser skal plantes så dybt, at podestedet er ca. 8-10 cm under jordoverfladen, da de over tid bevæger sig op af jorden igen. Ved at plante dem dybt får roserne den bedste beskyttelse og det hindrer vildskud. Det er en god idé at undlade at dække plantehullet helt til, da det gør det lettere at få vand til rødderne og at holde på vandet

Plant altid roser i frisk jord
Vi fraråder generelt, at plante roser, hvor der tidligere har stået roser. Jorden indeholder nemlig ofte en masse rosen-nematoder, der lever af planterødder og som dermed ødelægger de nye planter. Hvis man absolut vil plante roser samme sted igen, anbefaler vi, at fjerne den gamle jord helt og plante roserne i ny, frisk jord eller som minimum at tilføre Bio Plante Aktivator, som er en blanding af organiske næringsstoffer, tang, humus samt de gavnlige Endomykorrhiza og Trichoderma svampe. Det skaber en god biologisk balance i jorden.

Gødning af roser
Roser kræver en hel del gødning, især alle de remonterende roser, for gødningen er helt afgørende for, at roserne kan danne blomster. Det bedste er at anvende en organisk gødning, da det både tilfører planten næring og samtidig forbedrer mikrolivet i jorden og dermed også øger plantens evne til at optage gødning fremover. Organisk gødning tilføres 4 gange i løbet af sæsonen i hhv. april, maj, juni og juli.
Anvender man derimod kunstgødning, så skal der gødes hver måned fra april til august.

Husk at vande
Roser kræver en hel del vand, så de skal vandes jævnligt, især lige efter plantningen, hvor rødderne endnu ikke har fået så godt fat. Vandingen forbedrer ikke bare væksten – den mindsker også risikoen for sygdomme, som fx meldug og rosenstråleplet.

Plant lavendel sammen med roserne og undgå bladlus
lavendel hidcote blueLavendel både dufter godt og ser flotte ud som kant rundt om et rosenbed. Men de har også en stor nytteværdi, fordi de tiltrækker svirrefluer, som lever af bladlus. Ved at plante lavendel sammen med roserne, kan man således nedsætte risikoen for, at der kommer bladlus i roserne.




   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.