Gavner det noget, når vi støtter en humanitær nødhjælpsorganisation? Kan vi være sikre på, at hjælpen kommer frem og ikke ender i lommen på korrupte generaler eller politikere?
I to udsendelser sætter dk4 fokus på UNICEF som FN oprettede i 1946 med henblik på nødhjælp og udvikling for børn i hele verden.
UNICEFs Verdenslager ligger i København, og derfor har Danmark en særlig rolle blandt de 150 lande, hvor organisationen har afdelinger.
Informationschef Karin Aaen medvirker sammen med Logistikmanager Henrik Jensen og Innovationschef Kristoffer Gandrup-Marino.