Skuespilleren Morten Kirkskov blev teaterchef på Aalborg Teater – og skabte et teaterrepertoire med den ene succes efter den anden. Nu overtager han stillingen som skuespilchef på Det Kongelige Teater.
Men hvordan forandrer en skuespiller sig til at være chef med kunstnerisk profil og personaleoverblik?
Det får Kirkskov lejlighed til at svare på, når denne tilsyneladende evigt venlige og velafbalancerede teatermand er gæst i ’Kultursalon’ hos Anne Middelboe.