Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Kvindestemmer: Katrine

I 1988 fik kvinder adgang til fronten som kampsoldater. Men reagerer mænd og kvinder ens i kampens hede?

Krigerhåndværket var en af de allersidste mandebastioner, der faldt. Katrine blev udsendt til Afghanistan, til Armadillo i Helmand-provinsen. Pludselig kæmpede hun på liv og død med Taleban. Hvordan reagerer kvinder, når kuglerne flyver? Og hvad tænker danske mænd om kvinder, der kan slås?


”Kvindestemmer” er ny mini-dok-serie, hvor danske kvinder taler ud om bryster, oprør, karriere, vold, kærlighed, abort, sexchikane, amning, porno, moderskab - og mænd.

Dokumentarserien ”Kvindestemmer” fejrer 100-års jubilæet for kvinders stemmeret ved at stille skarpt på spørgsmålet: Har 100 år med stemmeret givet ligeret?

30 markante danske kvinder er udvalgt til at fortælle deres del af historien i korte, intense fortællinger, som overrasker, forarger, fornøjer og berører – et indspark i tiden der sætter kønsrollerne til diskussion og debat.


Baggrund for serien

I 1915 ændredes grundloven; omsider får kvinderne stemmeret til Rigsdagen. Fortalerne troede fast på, at kvindernes stemme med tiden ville føre til lighed mellem kønnene.

I 2015 fejrer ”Kvindestemmer” hundredeårs jubilæet. Har fortalerne for kvinders stemmeret fået ret i deres forhåbninger og profetier? Har vi omsider nået total ligestilling, eller er der stadig kampe at udkæmpe, og hvor står fronterne i dag – hundrede år efter at kvinder blev fuldgyldige deltagere i det danske folkestyre?

Kvinder er gennem tiden blevet kaldt mangt og meget: heks, fruentimmer, luder, husmor, rødstrømpe, bitch, elskerinde - du kan møde (næsten) dem alle sammen i dk4s nye dok-serie ”Kvindestemmer”.

”Kvindestemmer” er produceret for dk4 af Copenhagen Film & Tv ApS med støtte fra Det Danske Filminstituts Public Service Pulje.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.