Da en landmand ved Svennum i efteråret 2013 var i gang med at dræne en mose på sin grund, stødte han på noget helt usædvanligt, nemlig to menneskekranier. Som loven foreskriver det, gik han straks via den lokale landbrugskonsulent til Vendsyssel Historiske Museum med oplysningen. Det satte gang i en udgravning af det område af den store mose, hvor fundet var gjort. Yderligere fire menneskekranier dukkede op samt tre hestekranier, knogler efter ko, får og hund, knust luksuskeramik med stempler samt en masse forarbejdet træ. Man kunne se, at ofringerne var foretaget i de nedgravninger, hvorfra man i jernalderen har gravet tørv og ofte i forbindelse med naturligt forekomne trærødder.

Det, der påkalder sig størst interesse, er menneskekranierne, hvor kun den øverste del er blevet ofret. Alle kæbepartierne er væk, ligesom der heller ikke er tegn på andre menneskelige knogledele i mosen.

Kranierne blev i 2013 fortolket som kvindekranier, der efter døden er blevet bevaret – måske i de efterladtes boliger - for derefter at blive ofret i mosen efter mange år. ”En samtale med guderne”, fortolker museumsinspektør Sidsel Wåhlin på Vendsyssel Historiske Museum det som. Nedlæggelserne af kranierne er dateret til første århundrede efter Kristus i den tid, der kaldes ældre romersk jernalder.

Det er ikke første gang, man i Vendsyssel finder spor efter ofringer af menneskekranier fra ældre romersk jernalder. Man har for år tilbage gjort lignende fund i Tollestrup Mose, hvor man ligeledes i 1940 udgravede et helt skelet efter en kvinde. Hun er dateret til 300-årene. Indtil fundet i Svennum i 2013 troede man, at kranierne og skelettet i Tollestrup Mose var samtidige, men i dag ved man, at der er 2-300 års forskel, og at der er tale om to forskellige former for nedlæggelse.

Udgravningerne i 2013 er nu fulgt op af gravninger i et nyt område af mosen. dk4s Frantz Howitz har aflagt Svennum et besøg over et par regnvåde dage for at tale med Sidsel Wåhlin om de nyeste forskningsresultater, der har givet et ændret syn på det, man troede var ”de ofrede kvinder i Svennum”. Nye analyser viser, at der er tale om halvvoksne individer, som ikke kan kønsbestemmes, samt et individ, man regner med er en mand. Hestekranierne er ofret i forbindelse med tilhuggede grene, som kan være stukket i mosen og evt. båret på kranierne.
Endelig er der i det nye udgravningsfelt fundet forarbejdet træ i store mængder bl.a. bunden af noget, man fortolker som resterne efter en spand med fast bund og flettede sider.

Hvad al træet er blevet brugt til, er en gåde. Det hele ligner en stor ”trækirkegård”. Måske ligger forklaringen i Svennum eller i én af de tusindvis af moser, der i disse år er i fare for at blive drænet i stykker på de danske marker. Forsvinder vandet fra moserne, ødelægges al organisk materiale bl.a. træ og knogler, og brikker til forståelsen af livet i bl.a. romersk jernalder går tabt. Derfor er dialog med landmændene om bevarelse af moser og mosehuller vigtig.

Historien om mosen ved Svennum er heldigvis én af de positive. Landmanden gjorde det rigtige, og der er nu ved at blive indgået en frivillig aftale med ham om bevarelse af mosen, så den ikke ødelægges yderligere ved dræning. Alle organiske materialer i den store mose kommer derfor ikke til at tage skade, og når der engang i fremtiden kommer nye udgravnings- og analysemetoder, vil den være klar til en ny forskningsgravning.

En lille ekstra historie fra Vendsyssel Historiske Museum er et helt nyt detektorfund af en sjældent bevaret Odin-maske fra 8-900 årene. Der er tale om et hængesmykke, og ser man godt efter, er der rester efter forgyldninger. Smykket er endnu ikke konserveret, men allerede nu kan man se, hvor smukt forarbejdet denne sjældne genstand er.