”Kulturlivet skal stråle”, ”Vi skal være realistiske”, ”Man må begynde med sig selv”, ”Vi skal passe på med, hvad vi siger. Det talte ord kan ikke tages tilbage igen”, ”Det vi sår, det høster vi også”. Dette er nogle af de svar, som runerne giver dk4s seere på spørgsmål om det økonomisk trængte kulturliv, klimadebatten, indvandringen og verdensreligionernes forhold til hinanden.

Det er dk4s Frantz Howitz, der har mødt vølven Gudrun Victoria Gotved på hendes plads i Ribe VikingeCenter for at få hende til at give råd om det nye år via de 24 runer, hun benytter sig af i sin rådgivning. Spådomme, i lighed med dem den islandske vølve hvert år kommer med, er derimod ikke noget, den danske vølve går ind i at beskæftige sig med.

Gudrun Victoria Gotved er et barnebarn af Helle Gotved, der blev landskendt gennem radioprogrammerne ”Ha´ det bedre”, som mange af dk4s ældre seere med garanti kan huske.
Allerede fra barnsben har Gudrun Victoria Gotved været asatroende på samme måde, som hendes far var det. Som vølve tager hun sin gerning meget alvorligt. Dette er ikke ”underholdning” og slet ikke ”sort magi” for som hun siger: ”Hvad vi sender ud, det får vi tilbage igen”. Hun ikke blot læser i runer, men kan også lindre smerter via en kopi af en runebeskrevet hjerneskal fra 700-årene, som i dag er udstillet på museet Ribes Vikinger. Runernes tekst indeholder en besværgelse, som vølven fremfører gennem et lille hul i hjerneskallen. Det giver både styrke og lindring, ligesom også indsamlede urter kan gøre det.

Vølvens funktioner i Ribe VikingeCenter er langtfra grebet ud af den fri fantasi, for man kender til vølver både fra den ældste Eddas ”Vølvens spådom”, andre tidlige middelalderlige skrifter og fra arkæologien. Her er vølvegraven fra Fyrkat den mest kendte. Den var den rigeste af de mange grave, der blev fundet under en udgravning lige uden for ringborgen Fyrkats indre ringvold. Vølven var begravet i en såkaldt vognfading og indeholdt bl.a. resterne efter en vølvestav, et stegespyd, flere amuletter, små krukker, en sølvdåse med rester efter blyhvidt samt resterne efter en lille skinpose med frø af bulmeurt, der kan give en narkotisk virkning ved påvirkning af ild. Gudrun Victoria Godved bruger dog aldrig narkotiske midler for at komme i trance. I stedet benytter hun sang, sådan som også vikingetidens vølver gjorde det. I ”Vølvens liv og runernes råd” gives eksempler på vølvesang, der kaldes ”galder” og ”seid” og Gudrun fortæller også om, hvad ”blót” er.

Asatroen har vundet flere og flere tilhængere i Skandinavien og i Island, men også mange andre steder i den vestlige verden. For Gudrun Victoria Gotved er det en tro, hun føler passer bedre til hendes nordiske temperament end kristendommen gør.