Mads Hussing og Fiskemagasinet er taget til Brynshøj P&T for at følge en artskonkurrence i søen.
Der er sat mange forskellige arter af ørreder ud, og der er sat store fisk ud. Det giver alle muligheder for, at konkurrencen ender som en succes med store fisk til indvejning og måske en danmarksrekord eller to. Brynshøj P&T ligger ikke langt fra Nykøbing Sjælland i et naturskønt område. Fiskemagasinet følger nogle skrappe fiskere, der alle går efter at vinde konkurrencen. Og uden at afsløre for meget, så vinder en af dem, som vi følger.