Anne-Vibeke tager i dette program på campingferie i Aarhus, der i 2017 er Europæisk Kulturhovedstad.
Temaet for programmet er, ud over camping, gode råd til, hvordan man tager på storbyferie med campingvognen uden at blive ruineret. Anne-Vibeke giver sammen med gæsterne på campingpladsen en masse gode råd til, hvordan man får feriebudgettet til at række lidt længere.
Udgangspunkt for hele turen er campingferie på DCU-Camping Blommehaven, der ligger syd for Aarhus – helt ud til vandet og midt i skoven under 10 km fra Aarhus bymidte.
I programmet tager Anne-Vibeke seerne med til det nye Moesgaard Museum, Den Gamle By, Egå Engsø, Lisbjerg, Marselisborgskovene m.m.
Læs mere på www.AnneVibekeRejser.dk