”Arkæologien Rundt” har besøgt en af de helt sjældne udgravninger af en overpløjet bronzealderhøj ved Kerteminde.
At støde på en indtil nu ukendt gravhøj fra den tidlige bronzealder er ikke hverdagskost. At højens centralgrav har indeholdt ikke kun ét, men hele to kremerede mennesker – den ene i en egekiste med sværd og guldbøjle – gør ikke oplevelsen mindre spændende, men der viste sig en overraskelse mere.
Oldtidens mennesker har ikke afveget meget fra vores moderne tid, når det gælder smukt placerede gravpladser for de afdøde. En overpløjet gravhøj fra den yngre periode af bronzealderen (ca. 1.400 f.Kr.) bekræfter indtrykket af oldtidsmenneskenes sans for naturmæssig skønhed med udsigt ud over den maleriske Kerteminde Fjord. Her satte dk4´s Frantz Howitz museumsinspektør ved Østfyns Museer Malene Refshauge Beck stævne for at følge én af dette års absolut overraskende arkæologiske udgravninger.
Forhistorien er, at en detektorarkæolog stødte på metal en dag, han var i gang med at afsøge en mark ca. 2 km. fra Ladby. Det viste sig, at han var stødt på et helt sværd fra bronzealderen. Det satte gang i en arkæologisk undersøgelse, der udviklede sig meget overraskende. Sværdet var en gravgave i en formuldet egekiste lagt oven på et fundament af sten. Da man undersøgte videre, stødte arkæologerne på resterne efter en cirkulær kreds af randsten. Man havde fundet intet mindre end en nedpløjet gravhøj med flere hemmeligheder.
Da dk4´s Frantz Howitz besøgte udgravningen, var der kun halvanden uge tilbage af udgravningsprocessen. På det tidspunkt var kernen af graven taget op i præparat og bragt til Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede for at blive røntgenfotograferet og udgravet af erfarne konservatorer. Her mødte han Nationalmuseets bronzealderekspert Flemming Kaul, der beså fundet for allerførste gang. Han var fuld af begejstring, for her oplevede han noget helt enestående.
Den ca. 3.400 år gamle grav repræsenterer en overgangstid mellem to gravskikke. Når man ser på fx Egtved- eller Skrydstrup pigen, er de lagt hele i egekisten, men den gravlagte ved Kerteminde har været kremeret. De brændte knogler har man svøbt i kohud og lagt i kisten, hvorefter tøj, sværd samt en bøjlenål i snoet guld og bronze er blevet lagt ovenpå de menneskelige rester. Senere i bronzealderen blev urnebegravelse det mest udbredte. Én af de store overraskelser på udgravningen var, at centralgraven indeholdt ikke kun én, men to gravlæggelser. Der er nemlig fundet en bælteplade med solsymboler, armringe og en dolk, der var kvindens statussymbol i bronzealderen. Om kvinden har været lagt ned i egekisten sammen med manden eller ovenpå svøbt i kohud er uvist, for jorden har været så forstyrret af pløjning, at billedet er usikkert.
Udgravningen ved Kerteminde gav endnu en ”sidegevinst”. 9 velbevarede skeletter dukkede frem fra den kalkholdige jord ved fjorden. Unge mennesker og børn gravlagt med perler af muslingeskaller. Så velbevarede skeletter er en stor sjældenhed fra den yngste bronzealder, og fremtidige strontiumundersøgelser af det fine skeletmateriale - og ikke mindst de flotte, sunde tænder, kan fortælle os meget mere om befolkningen omkring Kerteminde Fjord for ca. 3.400 år siden.
Når nu Frantz Howitz alligevel var i nærheden af Vikingemuseet Ladby, måtte han lige se på nogle af egnens seneste detektorfund. Også her fik han afsløret en overraskelse nemlig en del af et skattefund, der indeholder romerske denarer af en type, man ikke har fundet i Danmark siden 1923. Skatten blev fundet af en ung detektorarkæolog på et indtil nu hemmeligholdt sted, for alle mønterne er endnu ikke taget op. Det skattefund kommer man ganske givet til at høre meget mere om i fremtiden. Måske ender fundet på årets Danefæ top 10-liste, der afsløres i slutningen af januar måned 2018.