Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Kl. 07.30
Fiskemagasinet

Mit liv med Danmark: Thomas Frahm

Thomas Frahm er vokset op på en gård i Slesvig ikke langt fra Dannevirke. Landsbyen var meget tysk, men derhjemme talte man kun plattysk – en dialekt, der kan sammenlignes med sønderjysk, så først i skolen lærte Frahm tysk.

Sidenhen flyttede han til Flensborg og blev byens første kulturkonsulent – og noget af en fremmed og spraglet fugl blandt embedsmændene på byens rådhus. Hvordan kulturlivet har udviklet sig i byen med et dansk og tysk kultur, men også med kulturudveksling og samarbejde i byen og over grænsen, fortæller Thoms Frahm om, når han er gæst i denne udgave af ”Mit liv med Danmark”.

Med programrækken ”Mit liv med Danmark” indleder dk4 og Flensborg Avis tv-samarbejde for at styrke danskernes kendskab til det danske mindretal i Sydslesvig og for at fremme kulturudvekslingen mellem Danmark og grænseregionen.

I programrækken undersøger vi, hvordan danskere og tyskere syd for grænsen holder fast i deres identitet og deres liv med Danmark. Hvordan det er at leve et liv med Danmark udenfor Danmark, og hvordan det er i det daglige at leve i en både tysk og dansk verden og samtidig holde fast i det danske? Hvordan det er at leve som en del af det danske mindretal i Sydslesvig, og hvordan det er for tyskerne at leve side om side med de ca. 50 000 dansksindede i grænseregionen.
Programvært er chefredaktør Jørgen Møllekær, Flensborg Avis.

De øvrige deltagere i programmerne er: Simone Lange, overborgmester, Flensborg, Flemming Meyer, formand, Sydslesvigsk Vælgerforening, Grit Jurack, tidl. håndboldlandsholdsspiller, prinsesse Elisabeth zu Ysenburg und Büdingen, Lyksborg Slot, Rasmus Andresen, vice-landdagspræsident, Bent Angelo Jensen, direktør og designer, Bahne Bahnsen, formand, Friisk Foriining, og viceministerpræsident, miljøminister og landsformand for partiet De Grønne Robert Habeck.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.