Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


Denne gang stemmer jeg (3): EU's kamp mod fake news

De amerikanske tech-giganter dominerer internettet og har stor indflydelse på europæernes dagligdag. Men i de seneste år har EU forsøgt at begrænse deres magt og bekæmpe fake news.

Hvordan er det gået, og kan EU redde os fra fake news? Er EU’s kamp mod fake news en beskyttelse af borgerne og demokratiet? Eller er det i virkeligheden en trussel mod ytringsfriheden?

Sådan lyder nogle af de centrale spørgsmål i denne udgave af ”Denne gang stemmer jeg”, hvori Christian Foldager har besøg i studiet af Frederik Stjernfelt, professor ved Aalborg Universitet og forfatter, og Anne Mette Lauritzen, forfatter og researcher. De har begge beskæftiget sig indgående med fake news og har sammen skrevet bogen ”Dit opslag er blevet fjernet” om techgiganterne og ytringsfriheden.

Den 26. maj er der valg til Europa Parlamentet. Det ligger fast. Men hvem skal man stemme på og hvorfor? Med programrækken ”Denne gang stemmer jeg” får seerne indblik i nogle af valgets vigtigste temaer og dermed mulighed for at stemme på denne baggrund.

I hvert program udtaler en række forskellige borgere sig også om, hvorfor de har tænkt sig at stemme.

Programmet er produceret med støtte fra Europa-Nævnet og Europa Parlamentet i Danmark.

Se et spot for programmet her
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.