I Dyrehaven ved København - tæt på Bakken og Kirsten Piils Kilde vandrer en herre. Han er som altid godt tør i halsen. Vand er glimrende, mener han, men øl er bedre, og han håber da også, at han kan finde lidt godt øl på Bakken. 
	  
	  	  	  
	  Herren er Carsten Berthelsen – øl-kender, øl-elsker, øl-entusiast, øl-professor og vært på dk4, og i programmet kan man følge den tørstiges vandring og søgen efter godt øl på det berømte forlystelses- og samlingssted Bakken i Klampenborg nord for København.
Undervejs møder øl-professoren nogle af Bakkens store personligheder. Han hviler sig og slukker sin tørst i flere af Bakkens udskænkningssteder, hvor udvalget er omfattende og selskabet godt. Ved vandringens slutning glæder han sig allerede til det næste besøg på Bakken.

	  
  
        		  	
                
                
                
              
