60 meter under jorden, midt i Rebild Bakker, ligger bunkeren Regan Vest. Den blev i opført fra 1963-1968 i allerstørste hemmelighed og skulle sikre, at man fortsat kunne lede landet, hvis en atomkrig brød ud. 
	  
	  	  	  
	  Der var plads til regenten, ministerier, politi, læger og presse i det 5.500 kvadratmeter store betonanlæg i jordens dyb. Museumsdirektør Lars Christian Nørbach er gæst i programmet ”Hos Lone”, hvor han fortæller om datidens statshemmelighed.
Tonen er uformel og afslappet i programmet "Hos Lone". Her inviterer journalist Lone Hejlskov nordjyske gæster i studiet. Emnerne spænder vidt fra sundhed og mærkesager til arbejdsliv og kultur.

  
        		  	
                
                
                
              
