Sjælfulde fortolkninger af jazz- og bluesnumre, egne hits m.m. kan oplevelse i denne koncert med Sam and the Soulmates.
Med en sangerinde med en kæmpe udstråling og med et dygtig band bag sig, er der garanti for en musikalsk oplevelse af en ganske særlig klasse. Det hele leveres på en måde, der emmer af kærlighed til musikken og det serveres med en eksotisk, latinamerikansk stemning.
Bandet består af en skarp besætning af erfarne jazzmusikere - Samara Bahrami (vokal), Bjarne Slipsager (saxofon), Morten Haugshøj (guitar), Theo Benjamin Hjorth (piano), Mathias Maagaard Gregersen (bas) og Kristoffer Lysgaard (trommer).
Læn dig tilbage og nyd en unik jazzkoncert som går op i en højere enhed, der forener genrer, sprog og stile på en helt ny måde.
Jazz, jazz - mazzer af jazz!
dk4’s nye programserie Jazz Lounge, byder på alt fra det traditionelle og swingende, over i det mere moderne, men har også afstikkere til toner i det lidt blues’ede og sågar noget forførende eksotisk. Jazz Lounge rummer alt - og emmer af kærlighed til musikken.