Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


Skolebænken (4) - Idrætsundervisning

Læreruddannelsen er en af de mest debatterede uddannelser i Danmark. Er den god nok? Er den tidssvarende? Hvordan har den udviklet sig? Er lærerne dygtige nok, når de forlader seminariet? Skulle læreruddannelsen hellere ligge på universiteterne?

På det nu nedlagte Skårup seminarium på Fyn blev der uddannet lærere fra 1803 til 2011. Sognepræsten P. A. Wedel mente ganske enkelt, at nu skulle der uddannes lærere, og det fik han lov til. Når man betragter den smukke frise på den tidligere hovedbygning er det tydeligt, at det var den praktiske hverdag samt kontakten til Vor Herre, der stod i centrum for den første læreruddannelse. Men hvordan gik det siden hen? Hvordan udviklede læreruddannelsen sig frem til det indhold, den har i dag, og hvad betød det for lokalsamfundet i de provinsbyer, hvor der blev grundlagt seminarier. "Skolebænken" sætter i dette program fokus på det fag, der i dag i læreruddannelsen og i folkeskolen hedder idræt. Hvad er der sket med faget gennem årene? Hvorfor blev gymnastik til idræt? Hvordan ser redskaberne og gymnastiksalen eller hallen ud i dag, og hvorfor hører faget overhovedet til i skolen? "Skolebænken" har været på besøg på det nu nedlagte Skårup seminarium, der var i besiddelse af unikke samlinger af bøger, redskaber og andre læremidler. Programmet er produceret i samarbejde med fagbladet Folkeskolen.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.