Der er nu gået godt et år siden, at vi havde valget til Europa Parlamentet, men tiden efter valget har været stærkt præget af to ting, som hver især har lagt en dæmper på næsten alle andre politiske initiativer: Først Brexit i efteråret og nu senest Corona-krisen her i foråret.
Allerede i marts måned fik medarbejderne i Europa Parlamentet besked om, at de, indtil videre, ikke skulle møde i Bruxelles, og siden er næsten alle møder og afstemninger foregået virtuelt, uden at politikerne har været fysisk til stede.
Særlig i forbindelse med Covid-19-krisen har de enkelte lande af sundhedspolitiske årsager iværksat en lang række vidtgående initiativer, som ikke først har været koordineret i EU, og som på visse områder har tilsidesat fælles EU-beslutninger.
Selv om Corona-krisen langt fra er overstået, er der fra Europa-Kommissionens side allerede blevet fremlagt en økonomisk genopretningsplan, som sammen med budgettet for de næste 7 år skal hjælpe de europæiske økonomier i gang igen. Grundlæggende er der blandt medlemslandene bred enighed om, at der skal laves en hjælpepakke, men der er stor uenighed om, hvordan og under hvilke forudsætninger hjælpen skal gives.