Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Det bedste fra Mariehaven (5:6)

Pinsen, og især 2. pinsedag, er blevet en stor tradition for mange i Mariehaven. Her starter arrangementet ”Sommersang i Mariehaven” nemlig med den årlige friluftsgudstjeneste og altid med fulde huse. I år skulle tidligere sognepræst Christen Væver have prædiket på samme måde, som han gjorde sidste år, men grundet Corona er det alt sammen udskudt til 2021.

Christen Væver er gæst i dette program, hvor scenen sættes til god og tankevækkende snak omkring et bål i haven hos Helges søster Tove. Christen Væver har et musikønske til programmet på samme måde som sangerinden Jette Torp, som Helge fanger på en facetime-linje i privaten i Aarhus.

Det bedste fra Mariehaven byder på masser af herlige musikklip, men også liveoptræden, i dette tilfælde på Store Scene, hvor Helge har sat en lille kvartet fra Neighbours & Friends stævne til en forrygende udgave af sangen Hopkinsville. Som altid emmer programmet af livsglæde og godt humør tilsat både ord og toner, som kan varme også i en svær tid.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.