Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Spotlight - Musikalsk portræt af Chief 1

Han er manden bag den legendariske musikgruppe, Rockers By Choice. Og i mange år gav han håbefulde musikalske talenter, som Nick & Jay, L.I.G.A og Humleridderne, muligheden for at udvikle deres talent og skaffe dem succes ved at skrive snesevis af hit-numre sammen med dem.

Men midt i det hele mistede Lars Pedersen, bedre kendt som Chief 1, sig selv, og farverne forsvandt langsomt for hans indre. Det var, som han selv beskriver det, som om, at han havde vandet alle andres brønde, men udtørret sin egen. Depressionen fik ham til at stoppe op og tænke over, hvordan han var havnet dér, hvor han var havnet, og hvilken vej, han skulle gå derfra.

En aften indhyllet af mørke begyndte Chief 1 at skrive en sang til sig selv. Den første sang i mere end 15 år. Og sangen, Man Skal Dø Lidt (Før Man Finder Vej), åbnede for en sprække af lys, der har ført til en helt ny karriere for Chief 1. Han havde ikke set sig selv som en sanger igen, men da han først havde åbnet denne nye side, førte det en masse nye sange og en ny kærlighed med sig.

Mød Chief 1 i et ærligt interview, hvor han fortæller om rejsen fra mørket til lyset, og hvordan det har præget hans musikalske karriere. Og ikke mindst, hvordan det føles at have arbejdet 35 år i musikbranchen, men alligevel føle sig som en nybegynder – som en Bambi på glatis, der er begyndt på et nyt kapitel i sit liv, som både er skræmmende – og meget spændende og fascinerende.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.