Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Aktuelt gensyn: Ministrene fra Borgen - Claus Hjort Frederiksen

I dk4’s serie om Ministrene fra Borgen, hvor vi på skift har alle regeringens 22 ministre i studiet, er turen kommet til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, der blandt andet skal gøre rede for trusselsbilledet mod Danmark, som Forsvarets Efterretningstjeneste netop har offentliggjort.

Ministeren forklarer også, hvorfor regeringen finder det nødvendigt med en lov, der forbyder os at viderebringe propaganda, hvis den stammer fra en fremmed efterretningstjeneste. Claus Hjort Frederiksen redegør desuden for, hvordan det går med beslutningen om, hvorvidt russerne skal have lov til at bygge en gasledning gennem dansk farvand syd for Bornholm – og hvilken interesse Danmark har i konstant at forværre forholdet til Putins Rusland.

I programserien ”Ministrene fra Borgen” har dk4 sat samtlige 22 ministre i regeringen stævne for at få dem til at fortælle om deres politik og deres visioner. Hvad lykkedes, og hvad vil de nå at have igennem i Folketinget inden valget til næste år?

Programmet er optaget i 2018. Folketingsmedlem, tidligere minister Claus Hjort Frederiksen, er sigtet efter straffelovens paragraf 109 for at have overtrådt sin tavshedspligt og videregivet statshemmeligheder. Om sigtelsen fører til, at Anklagemyndigheden rejser tiltale mod den tidligere forsvarsminister, er uafklaret. Har Claus Hjort Frederiksen overtrådt sin tavshedspligt eller kun sagt, hvad enhver kan stykke sammen fra offentligt tilgængelige oplysninger? For at give seerne og lytterne indblik i, hvad den daværende forsvarsminister sagde til Kaare R. Skou i programmet ”Ministrene fra Borgen” fra 2018 og ”Dansk-tysk med Matlok” fra 2019 genudsender dk4 de to programmer.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.