Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

How2scrap: Special (1:2)

Seerne har ordet! How2scrap har i to programmer givet ordet til seerne. Det betyder, at der ikke er noget specifikt emne som dagens tema.

dk4’s scrapbookingteam Pia og Rikke vil i stedet besvare spørgsmål i kategorierne:

• Materialer/Værktøj : Limtyper og Big Shot-maskine/dies mv.
• Base: Inspirationskilder
• Pynt: Bogstaver, hjemmelavet pynt og Washi-tape

I inspirationsdelen giver den erfarne amatørfotograf Jørgen Bresson fif til, hvordan man tager gode fotos. Der er derfor ny inspiration at hente for garvede scrappere – og for nytilkomne handler det om at fatte notesblokken og lade sig inspirere.


Jørgen Bressons selvgjorte fotostativ: 

Materialeliste:
Tages Lokumskaede_lille
  • 1 stk. metalkæde – længden afhænger af din egen højde
  • 1 stk. gl. fodskrue
  • 1 stk. ståltråd til fastgørelse af kæde med skruen
  • 1 stk. sløjfe som placeres på kæden, der hvor man skal træde, så afstanden passer med søgeren og ens øje


Vejledning til, hvordan man laver bogstaver/alfabeter i Word til brug for scrapbooking:
  • Gå ind i Word
  • Skriv dit ord og highlight det
  • Gå ind i skrifttyper (CRTL+D)
  • Vælg: kontur og tryk ok
  • Nu er dine bogstaver kun med omrids - og kan herefter printes ud på papir/karton og klippes ud 
 

Exploding box:


expl box_closed-001_lilleexpl box_open-001_lille








Materialeliste:
  • 3 stk. karton i følgende mål: 12” x 12” (30 x 30 cm) + 11” x 11” (28 x 28 cm) + 10 ½” x 10 ½” (27 x 27 cm)
  • 1 stk. mønsterpapir – 8” x 8” (20 x 20 cm)
  • Scoreboard (til at false)
  • Skæremaskine
  • Saks
  • Cirkelpunch – ikke større end 3 cm
  • Flydende lim
  • Udvalgt pynt – efter smag og behag – her er det kageservietter, fotos og tags
Tegning 1 scrap - endeligTegning 2 scrap - endelig








            Tegning til punkt 1                                                     Tegning til punkt 2

NB. Mål er også opgivet i inch, da scoreboards benytter disse mål.


1. Fals dit 12” (30 cm) karton-ark ved 4” (10 cm) fra venstre hjørne. Vend arket 90 grader og fals ved 4” (10 cm). Vend arket yderligere 90 grader og fals ved 4” (10 cm). Til slut gentages proceduren - vend arket 90 grader og fals ved 4” (10 cm). Du har nu et ark med 9 firkanter. Fals en diagonal linje (mod midten) på de 4 hjørnefirkanter. (Se tegning 1).

2. Gentag pkt. 1. med dit 11” (28 cm) karton-ark – denne gang skal du false ved 3 ¾” (9.5 cm) i stedet for 4” (10 cm). Klip som markeret med grøn (se tegning 2). Fold herefter de 4 hjørnefirkanter mod højre, så de danner et kors.

3. Placer ”kors-formen” så kvadraterne, der er foldet, ligger øverst. På det kvadrat, der er øverst på ”korset”, puncher du herefter en halvcirkel i toppen, så det danner en lomme. Vend ”korset” 90 grader og gentag proceduren - indtil alle 4 kvadrater har fået hvert deres halvcirkel. Dette er begyndelsen til de lommer, som kommer på indersiden af boksen.

4. Placer en tynd linje af flydende lim langs yderkanten og bund af firkanten (men ikke top-delen, som er punchet) – så der dannes en lomme. Proceduren gentages på de 3 øvrige lommer – så der nu er 4 lommer i alt.

5. Sæt lim på midten af dit første karton-ark fra pkt. 1. Påmonter dit ”kors” med lommerne i midten – og husk at sikre dig, at den del med de punchede/udstansede lommer vender opad.

6. Gentag trin 2-4 med 10 ½ (27 cm) karton-ark – men fals ved 3 1/2 ” (9 cm) i stedet for 3 ¾” (9.5 cm). Du har nu et tredjeelement at arbejde med. Påfør lim på kvadratet i midten af ”kors-formen” (den første du lavede med lommer). Påmonter midterkvadratet fra det tredje karton-element (nu også med lommer) – og husk at sikre dig, at alle lommerne vender opad. Du har nu tre lag karton – to af dem med lommer.

7. Fals det mønstrede papir (låg) 1 7/8 ” (5 cm) fra venstre. Drej papiret 90 grader og gentag processen på alle papirets sider. Klip herefter fire indsnit, så du kan bukke papiret til et låg – lim ”flapperne” fast omkring låget.

8. Lav selv - eller køb tags, der passer ind i lommerne - og tilføj fotos og pynt. Pynt også selve boksen, hvis du har lyst. Her er den pyntet med en kageserviet, men boksen kan bruges til mange anledninger – jul, fødselsdag, ferie mv. og pyntes herefter. Boksen kan nu foldes efter linjerne. Herefter påsættes låg.

For visuel tutorial: Søg på Youtube under ”Exploding Box”.


Stationery Box:

Materialeliste:
  • Karton
  • Mønsterpapir
  • Lim enten flydende eller tape
  • Power tape
  • Saks
  • Scoreboard
  • Skæremaskine
  • Diverse pynt efter smag og behag – her er det en kuglepen, tags, snor, punch-udstansninger og en lille post-it blok

SBfoto1 lillesbfoto2l lillesbfoto3 lilleSBfoto4 lilleSBfoto5-LilleSBfoto6 lillesbfoto7 lillesbfoto8 lille



sbfoto10 lillesbfoto10 lillesbfoto11 lille









Hent mønster (1) som PDF
Hent mønster (2) som PDF
Hent mønster (3) som PDF
Hent mønster (4) som PDF

letter box_lukket-001_lilleletter box_open-001_lille











For visuel tutorial: Søg på Youtube under ”Stationery Box”.


   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.